Laboratoriet er udviklet af Rasmus Fink Lorentzen, Lise Møller; Ditte Vejby Schou, Pernille Hargbøl Madsen, Andreas Mikael Fonfara og Marie Bloch Jespersen.
Det faglige møde i laboratorie 3 indeholdt et kreativt perspektiv fra både teknologiforståelse og dansk. Fra teknologiforståelse beskæftigede vi os primært med kompetenceområdet digital design og designprocesser. Digital design og designprocesser handler om at designe digitale artefakter med teknologier gennem en iterativ designproces. Fra danskfaget inddrog vi hovedsageligt kompetenceområderne fremstilling og fortolkning. Fokus var på fremstilling af multimodale tekster som en måde at fortolke tekster på.
I laboratoriet skulle deltagerne lære teknologien Chibitronics at kende. Teknologien giver mulighed for at lave strømførende kredsløb, som kan få små dioder til at lyse. Dermed kan man lave multimodale produktioner ved brug af modaliteten lys. Deltagerne lærte også at bruge Micro:bits. En Micro:bit er en minicomputer, man kan programmere til fx at styre, hvornår og hvordan lyset i kredsløbet skal lyse.
Deltagerne skulle i laboratoriet designe en multimodal tekst vha. pap, lim, piberensere m.m. samt teknologierne chibitronics og Micro:bits. Den multimodale tekst skulle være en transduktion af lyrik og dermed et udtryk for deres fortolkning. Arbejdsprocessen var tilrettelagt som en designproces ud fra designprocesmodellens faser: designudfordring, undersøgelse, idéudvikling, konstruktion, argumentation og refleksion. Designprocessen er i Fælles Mål for teknologiforståelse som forsøgsfag tilrettelagt mhp. at løse problemer. Dette laboratorie havde et humanistisk perspektiv på designprocessen, så deltagerne designede æstetiske udtryk vha. teknologisk udtrykskraft. Til de sidste to faser af designprocessen brugte deltagerne en feedbackmodel til at argumentere og reflektere over deres produkt. Modellen indeholdt feedbackkategorierne: multimodalitet, teknologier, proces og fremstilling.
Teknologier og programmer i laboratorie 3
Chibitronics
Chibitronics er navnet på en teknologi, hvor man kan bygge små strømførende kredsløb vha. kobbertape, batterier og små dioder, som man kan få til at lyse.
Microbit
En Micro:bit er en lille minicomputer, man kan programmere på en hjemmeside: https://makecode.microbit.org/ (brug Chrome-browseren). Micro:bitten kan programmeres til at styre, hvad lysdioderne skal gøre. De programmer, man laver, kan fx få dioderne til at blinke eller dæmpe sig, eller den kan få dem til at lyse, når man taler. Når programmet er lavet, kan man downloade det som en lille hex-fil, der kopieres fra computeren over på Micro:bitten. Når Micro:bitten har fået tilført programmet og kobles til kredsløbet, så udfører Micro:bitten koden
Kernelitteratur
Bateson, P. Playfulness and creativity. Curr. Biol., 25 (2015), pp. R12-16: https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0960982214011245
Brodersen, P., Ziehe, T., & Hansen, T. I. (2020). Oplevelse, fordybelse og virkelyst: noter til æstetik i undervisningen (P. Brodersen (ed.); 2. udgave). Hans Reitzel.
Dindler, C., Smith, R. C., & Iversen, O. S. (2019). En designtilgang til teknologiforståelse (1. udgave). Dafolo.
Ejsing-Duun, S., & Tosca, S. (2017). Betydning af æstetik i elevproduktioner. In H. M. Skovbjerg, B. Holm Sørensen, & K. A.-E.-D. Tweddell Levinsen Stine m. fl. (Eds.), Digital produktion: deltagelse og læring (1. udgave, pp. 115–127). Dafolo.
Hansen, T. I. (2020). Teknologiforståelse som praktisk klogskab: om variation og virksomhedsformer i teknologiforståelse som fag. Unge pædagoger, 81(1), 25–35.
Nørgård, R. T. (2020). Teknologifantasi. Kvan, 40(117), 65–79.
https://laeremiddel.dk/wp-content/uploads/2020/11/Teknologifantasi_-Rikke_Toft_N%C3%B8rgaard.pdf
Lyrik
Vedsø, Mette, 2018, En sær musik, Høst og Søn
Synne Lea og Stian Hole. 2014, Nattevagt, Høst og Søn
Per Højholt, 1993, Månen forklaret
Bent Haller, 2019, At blive set, Høst (digtet Hvisken og råb)
Find pp slides fra laboratoriet herunder: