TEKFAG-modellen består af en proces- og organiseringsform samt fem intentioner for kompetenceudvikling i udviklingslaboratorier. Modellens formål er at udvikle teknologiforståelsesfaglige kompetencer til lærerfagligt arbejde i forskellige fag og faglige sammenhænge.
Modellen forudsætter tre typer af deltagere:
Laboratoriedeltagere: Undervisere fra de berørte fag, der har behov for eller ønske om kompetenceudvikling i teknologiforståelse som integreret del af eget fag som del af et professionelt læringsfællesskab
Laboratorieudviklere: Fagpersoner fra de berørte fag og fagligheder, der i forvejen har stærke teknologiforståelseskompetencer, der designer, afvikler og re-designe laboratorieforløb for deres kolleger i spændingsfeltet mellem det eksisterende fag og teknologiforståelse som ny faglighed.
Laboratorieforskere: Personer med forskningskompetencer, der foretager løbende videns og erfaringsopsamling, der informerer et løbende re-design af laboratorierne. Disse kan personer kan enten udgøres af laboratorieudviklere eller af tilknyttede følgeforskere.
TEKFAG-modellen indeholder fem ’intentioner’ for udviklingslaboratorierne, der udgør sigtelinjer for laboratorieudviklerne i deres arbejde. Udviklingslaboratorierne skal:
- Situeres som et frirum i deltagernes eksisterende fag og faglighed
- Udgøre en undersøgelse af kompetenceudviklingsbehov
- Være eksperimenterende og udforskende
- Placeres i et fagligt mødested
- Udvikle både kompetencer, faglighed og fagkultur
1. Laboratoriearbejdet situeres som et frirum i deltagernes eksisterende fag og faglighed
Den første intention er at organisere udviklingslaboratorierne i et dobbeltforhold mellem at være situeret i laboratoriedeltagernes eksisterende fag og faglige undervisningspraksis og samtidig udgøre et frirum herfra.
Intentionen skyldes en erkendelse af at undervisningspraksis ikke nødvendigvis er et godt sted at udvikle nye kompetencer i en ny faglighed og fagkultur under udvikling. Det skyldes blandt andet, at undervisning ofte er en individualiseret praksis, at der kan være travlhed og timemangel i undervisernes forberedelse eller i studerendes progressionen frem mod eksamen, og, i tilfældet teknologiforståelse, at nye kompetencer ikke er afspejlet i gældende læringsmål og styringsdokumenter.
2. Laboratoriearbejdet er en undersøgelse af kompetencer og kompetenceudviklingsbehov
Den næste intention er særlig for kompetenceudvikling i en faglighed, der er under udvikling: At udviklingslaboratorierne ikke bare skal udvikle kompetencer, men også undersøge hvilke kompetencer, der er relevante, meningsfulde og har potentiale ind i de konkrete fag og undervisningssammenhænge.
Det er bl.a. også derfor, at udviklingslaboratorierne organiseres i en iterativ og lærende projektmodel, hvor laboratorieudviklere, -deltagere og -forskere løbende kan re-designe og gentænke kompetenceforløbet.
3. Laboratoriearbejdet er eksperimenterende og udforskende
I forhold til kompetenceudvikling i teknologiforståelse er det eksperimenterende særligt centralt. For det første er det et vilkår, at de fleste handlinger udi at undervise i teknologiforståelse i dansk eller PL per definition er eksperimenter. Der er ingen veletableret praksis, ingen stabil fagkultur og ingen formaliserede styringsdokumenter, der kan give autoritet til bestemte former for ’best-practice’.
Det er således en intention, at deltagernes praktiske eksperimenter og undersøgelser med konkrete teknologier skal give nye erfaringer og refleksioner, der kan åbne mulighedsrum for udvikling af såvel individuelle kompetencer som kollektiv faglighed omkring disse teknologier som faglige fænomener.
4. Laboratoriearbejdet er placeret i et fagligt mødested
Udviklingslaboratorierne kan ikke altid udforske et sæt foruddefinerede kompetenceområder i de forskellige fag, men må derimod tage afsæt i fagmødet mellem teknologiforståelse som ny faglighed på den ene side og eksisterende fag med egne traditioner og begreber for at arbejde med digitale teknologier på den anden. Derfor er den fjerne intention at laboratoriernes faglige indhold afspejler forskellige former for ’fagmøder’ mellem teknologiforståelse og de eksisterende fag.
Det er laboratorieudviklerne, der udvælger hvilke temaer, der er eksemplariske for mødet mellem teknologiforståelse og deres fag. I den forbindelse er der udviklet et hjælpeværktøj kaldet TEKFAST (TEKnologi, FAG og STÅsteder) beregnet på dialog og fælles refleksion mellem laboratoriedeltagere og -udviklere om hvilket laboratorieindhold, der udgør et godt og eksemplarisk fagmøde.
5. Laboratoriearbejdet udvikler både kompetencer, faglighed og fagkultur
Den femte og sidste intention for laboratoriearbejdet er, at den individuelle kompetenceudvikling også kan afstedkomme en kollektiv udvikling af faglighed og fagkultur. Denne intention er også bærende for at laboratorieudviklere bemandes med centrale fagpersoner fra fagene selv frem for eksempelvis eksterne eksperter.
