Laboratorie 2 – Professionel dømmekraft og kunstig intelligens

Formålet med laboratoriet

Der er mange bud på muligheder og udfordringer i forhold til at integrere teknologi i den professionelle praksis i skolen, men hvad betyder tilstedeværelsen og inddragelsen af teknologi i skolen for den pædagogiske tænkning. Hvilke fordringer gør det for eksempel i forhold til den professionelle dømmekraft, når kunstig intelligens begynder at ‘tænke med’? Det var ambitionen med dette laboratorie at gøre disse spørgsmål til omdrejningspunkt for undersøgelser og refleksioner.

Mål for laboratoriet

  • Give deltagerne viden om maskinlæring og kunstig intelligens, og hvordan det allerede flere steder forsøges inddraget i den professionelle praksis.
  • Give deltagerne erfaringer med programmer, som udnytter kunstig intelligens, og tilbyder at kvalificere den pædagogiske praksis.
  • Give plads til refleksioner over forholdet mellem data, kunstig intelligens og den pædagogiske dømmekraft

Undersøgelser og aktiviteter i forbindelse med laboratoriet

Deltagerne blev præsenteret for eksempler, hvor man har forsøgt at anvende maskinlæring og enkle former for kunstig intelligens (AI), til at samle data om elevers adfærd eller kvalificere sociale myndigheders beslutninger ift. anbringelsessager.

Efterfølgende fik de lejlighed til at undersøge forskellige programmer som f.eks. quick draw og teachable machine, som anvender maskinlæring til at læse, forudsige og tolke menneskelig adfærd og reflekterede over implikationerne i at involvere maskiner i lærerens pædagogiske valg. 

De blev også introduceret for perspektiver på en uddannelse 4.0, hvor autonome selvlærende systemer udfordrer grundlæggende forståelser af skole, uddannelse, undervisning og læring. 

Plakat med et overblik over laboratoriet:

Kernelitteratur

Christiansen, R. B., Gynther, K., Jørnø, R. L. V., Lomholt, P. & Petropouleas, E. (2018). How will the societal transformations that can be observed within the concept of Industry 4.0 influence educational design? White Paper, Conference on Education 4.0. University College Absalon, February 28

Fibiger, Johannes (2020). Hvad er teknologi? I: Teknologiforståelser. Filtret ind og ud af teknologiens verden. Samfundslitteratur. Frederiksberg

Teknologier og programmer

Rock-paper-scissors

Se videoen for en demonstration af en robot, som styres af det lille A.I. program. Afprøv selv programmet her: https://afiniti.com/corporate/rock-paper-scissors 

Google quickdraw 

En AI, der er trænet til at genkende vores kruseduller og gætte, hvad vi prøver at tegne.  Se videoen  og afprøv selv programmet her: https://quickdraw.withgoogle.com

Teachable machine 

Kan trænes til at genkende bevægelser og lyde. 

https://teachablemachine.withgoogle.com/

Andre ressourcer 

I videoen nedenfor gennemgås programmet Open Essayist, som er udviklet af Open University i samarbejde med Oxfod University, og som er et “recommender system”, der støtter studerende i at skrive essays ved hjælp af NPL-metoder (Natural Language Processing) og kunstig intelligens.

Find PP slides fra laboratoriet herunder: