Laboratorie 6 – Dus med data

Laboratoriet er udviklet af Rasmus Fink Lorentzen, Lise Møller; Ditte Vejby Schou, Pernille Hargbøl Madsen, Andreas Mikael Fonfara og Marie Bloch Jespersen.

Det faglige møde i laboratorie 6 foregik mellem data og dataindsamling samt multimodal repræsentation af data. Fra teknologiforståelse beskæftigede vi os med kompetenceområderne computationel tankegang (data, strukturering og modellering), digital myndiggørelse (et kritisk perspektiv) samt teknologisk handleevne, da vi skabte æstetiske udtryk. Fra danskfaget inddrog vi kompetenceområderne læsning og fremstilling i relation til repræsentation af data. Hermed kom kritisk literacy og socialsemiotik i spil. 

I laboratoriet skulle deltagerne formulere to undersøgelsesspørgsmål, som de indsamlede data til over to forskellige uger. Deltagerne valgte selv, hvad de ville undersøge, hvilke slags data, de ville indsamle, og hvordan. Det kunne fx være væskeindtag i løbet af en uge. Efter dataindsamlingen skulle de visualisere deres data. Deltagerne læste hinandens datarepræsentationer og snakkede om til- og fravalg. 

Deltagerne lavede yderligere en repræsentation af data, som de visualiserede analogt vha. alt fra papir, lim, pap, knapper, piberensere m.m. Nogle visualiserede også digitalt i infografikprogrammerne Venngage eller Canva. Datarepræsentationerne blev slutteligt analyseret vha. multimodal læsning og et socialsemiotisk begrebsapparat. 

Undersøgelsen kastede lys over til- og fravalg i dataindsamlingsprocessen, over hvordan data kan udvælges eller ikke, og hvordan de repræsenteres. Laboratoriet indeholdt dermed et kritisk perspektiv på data og dataindsamling, og hvordan repræsentationen påvirker den multimodale læsning og forståelse heraf.

Teknologier og programmer i laboratorie 6

Canva

Program til at lave infografik med

https://www.canva.com/

Venngage

Program til at lave infografik medhttps://da.venngage.com/

Blikstad-Balas, M. (2020) 101 digitale grep. Fagbokforlaget. 

Freire, P. & Macedo, D (1987) Literacy, Reading the word and the world. Routledge. 

Nicole M. (2021). Empati i skolen: Kritisk literacy og medborgerskab.  Klim.

Tufte, E. (1986) The Visual Display of Quantitative Information. Graphic Press.

Gode links

Bredt om infografik https://da.venngage.com/blog/hvad-er-infografik/  

Jer Thorpe TED talk https://www.ted.com/talks/jer_thorp_make_data_more_human?language=da 

http://www.dear-data.com/theproject 

Find PP slides til laboratoriet herunder: