Laboratorie 4 – Machine learning, chatbots og pragmatik

Laboratoriet er udviklet af Rasmus Fink Lorentzen, Lise Møller; Ditte Vejby Schou, Pernille Hargbøl Madsen, Andreas Mikael Fonfara og Marie Bloch Jespersen.

Det faglige møde i laboratorie 4 indeholdt et kritisk perspektiv fra både teknologiforståelse og dansk. Fra teknologiforståelse beskæftigede vi os med hele tre kompetenceområder; digital myndiggørelse, herunder både analyse af chatbot-teknologier og etiske overvejelser forbundet med brug af chatbots; computationel tankegang med fokus på data, træningsalgoritmer og modellering af samtaler samt teknologisk handleevne i forhold til selv at skabe en chatbot. Fra danskfaget inddrog vi hovedsageligt kompetenceområdet kommunikation. Her kom de områder som kritisk literacy samt pragmatik og sprogbrug i spil.

Laboratoriet tog os bag om brugerfladen på chatbots og den machine learning, der ligger bag. Det første møde med machine learning skete gennem Googles Teachable Machine og programmet Quickdraw.

I den første undersøgelse lavede deltagerne en fælles analyse af chatbotten Replika ud fra deres individuelle interaktioner med deres skabte avatar. Analysen tog afsæt i modellen Do Your Own Research In Technology (DORIT). Modellen består af en værdianalyse, brugsanalyse, formålsanalyse, teknologianalyse, argumentationsanalyse og konsekvensanalyse. Analysen tog også udgangspunkt i pragmatikkens begrebsapparat.

I den anden undersøgelse skulle deltagerne selv skabe en chatbot i programmet Engati. Chatbotten blev udformet ud fra overvejelser om formål, modtager, funktionalitet, kontekst og forestillede typer af spørgsmål. Under udformning af mulige svar, hilsner mv. blev en række elementer fra pragmatikken anvendt, bl.a. gennem overvejelser omkring ordvalg, udvalgt information, rækkefølge, sprogtone, deiksisformer, forudsat viden m.m.

Undersøgelserne affødte nogle spændende diskussioner om sprog i brug, forholdet mellem menneske og maskine samt datainput og -output.