Laboratorie 1 – Pædagogik og teknologiske forståelser

Formålet for dette online laboratorie var at introducere teknologiforståelse som selvstændigt fag, og diskutere sammenhængen mellem PL og teknologiforståelse. Dette blev muliggjort ved at introducere deltagerne for relevante begreber, og ved at fokusere på myndiggørelse og didaktik som brobygning mellem teknologiforståelse og PL.

Laboratoriet startede med en introduktion til kompetenceudviklingsforløbet (UFM) og på forsøgsfaget. Derefter introducerede Mikkel Hjorth for fire kompetenceområder indenfor teknologiforståelse. Laboratoriet blev inddelt i “breakout rooms”, hvor Mikkels oplæg skulle diskuteres. Efter frokost skulle grupperne udpege kompetenceområderne ind i en elevopgave som fungerer som prototype til folkeskolen, og disse skulle efterfølgende diskuteres i plenum. Til slut blev teknologiforståelsesfagligheden diskuteret, og der kunne stilles spørgsmål til temaerne i laboratorierne.